En HR-strategi er en beskrivelse af den adfærd, der ønskes i virksomheden, og hvilke indsatser der skal til for at opnå den. intenz kan hjælpe dig med at udforme og implementere en HR-strategi.
Hvorfor have en HR-strategi?
HR-strategiens formål er at sikre, at de menneskelige ressourcer arbejder på den rigtige måde for at nå virksomhedens overordnede vision, mål og strategier.
HR-strategien skal sikre virksomheden en konkurrencemæssig fordel.
HR-strategi handler om at få mest mulig VÆRDI ud af virksomhedens medarbejdere.
HR-strategien sikrer, at:
- Virksomheden har de rigtige medarbejdere
- Medarbejderne er motiverede, dedikerede og engagerede
- Medarbejderne har de rigtige kompetencer
- Medarbejderne gør de indsatser, der sikrer, at forretningsstrategien realiseres
Forretningsstrategien styrer virksomheden hen imod de forandringer, som ønskes, og det er præcis her HR-strategien spiller en nøglerolle, da det netop er mennesker, der skal implementere og gennemføre strategien.
HR-strategien skal støtte virksomhedens forandringsprocesser i en fastlagt periode, eksempelvis 1-5 år.
Hvad indeholder en HR-strategi?
HR-strategien SKAL integreres med mission, vision og forretningsstrategi.
En HR-strategi beskriver:
- Hvilke menneskelige ressourcer, der er behov for
- Hvordan virksomheden ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde de rigtige medarbejdere
- Hvilken adfærd der ønskes, og hvilke indsatser der kræves for at få den ønskede adfærd
Hvordan implementerer vi HR-strategien?
HR-strategien udarbejdes altid i samarbejde med direktionen.
Mission, vision, værdier og overordnede strategier udarbejdes.
Konkretiseringen af HR-strategien udarbejdes ved at besvare spørgsmålene ovenfor. Ofte er mange af HR-strategiens elementer igangsat i forvejen, og disse skal blot systematiseres sammen med nye tiltag.
HR-strategien skal:
- Omsættes til konkrete indsatser, planer og skemaer
- Fastlægge målemetoder
- Fastlægge opfølgning (tid og måde)


Recent Comments