Jes har arbejdet i branchen siden 1988. Han har været direktør og seniorpartner i Cultivator med ansvar for at opbygge selskabets jyske aktiviteter og udvikle selskabets koncepter.
Jes er en kendt person inden for lederudvikling og salgstræning, og har været hovedredaktør og skribent på Børsens ledelseshåndbog ”Salgsledelse”.
Et brændende ønske om at dokumentere sammenhængen mellem mennesker og bundlinie, og dermed effekten af at udvikle ledere og medarbejdere, førte til udviklingen af Company Performance Driver (CPD) konceptet. I 2002 stiftede han selskabet Cultivator Diagnose, hvor grundlaget for udviklingen af kundernes organisationer var Company Performance målingen. I 2004 ændrede selskabet navn til intenz.
Jes har arbejdet med udvikling af ledere og medarbejdere i stort set alle brancher og størrelser af virksomheder. Han er en stærk drivkraft i at ændre holdninger og adfærd hos kunderne. Hans egen lederstil er uformel med en tro på at information, involvering og teamarbejde skaber de bedste rammer for en stærk organisation.


Recent Comments