Hvad styrer din adfærd, og hvordan når du nye mål?

Send til en ven





I intenz ønsker vi at inspirere dig og din virksomhed til at overgå alle forventninger. Derfor har vi valgt at dele nogle af vores bedste og vigtigste værktøjer med dig, som vi håber, vil bidrage med nye tanker og inspirere dig og din virksomhed til at nå endnu bedre resultater.

Et af de værktøjer er adfærdsmodellen.

Modellen tager udgangspunkt i et resultat. Alt hvad vi gør, er med et resultat for øje. Resultat er et udtryk for et mål, du gerne vil nå. Det kan være et mål for din virksomhed, dine medarbejdere, for dig selv etc. Fælles for alle resultater vi gerne vil nå, er, at de kræver en indsats. Man må gøre noget. Vil du nå andre resultater, end dem du plejer, er du derfor nødt til at gøre noget andet, end du plejer. Du må gøre noget anderledes – mere eller bedre.

Overordnet er din adfærd, altså det du gør, afhængig af to ting: For det første afhængigt af det, du ved og kan – og for det andet afhængig af det, du føler og tror.

For at gøre noget anderledes er det vigtigt, at du ved, hvad der skal til, og hvordan det skal gøres. Dernæst at du kan gøre det. Din viden skal være rodfæstet i dine færdigheder, ellers ændrer du ikke din adfærd.

Udover den rigtige viden og de rette færdigheder er det også afgørende, at du føler og tror det rigtige. Du skal have positive følelser for det, du skal gøre anderledes. Du skal have en positiv holdning til at ændre adfærd, og du skal tro på, at det skaber bedre resultater at ændre sig. Hvis du ikke føler og tror det rigtige, så vil dine følelser skabe et filter, der blokerer for det, du ved og kan.

Mit filter – løbeskoene SKAL på

Når vi beslutter os for at nå et spændende resultat, er det ofte vores følelser og holdninger, det vi føler og tror, der skaber blokeringen for at ændre adfærd. Et eksempel fra min egen hverdag er målet om at komme i bedre form. Det, som jeg skal gøre er at komme mere ud at løbe. Jeg ved godt, hvordan jeg skal løbe, og jeg har færdighederne til at løbe. Alligevel kommer jeg ikke nok ud. Det, som jeg føler og tror, blokerer for handlingen at løbe. Måske kommer jeg hjem og føler mig træt – motivationen til at få løbeskoene på er udeblevet. Jeg hjælper mig selv til at tro, at det vil være bedre at slappe af i dag og løbe i morgen.

For at ændre det, som jeg føler og tror, er der tre centrale ting, der skal falde på plads. Jeg skal først forstå, hvad jeg kan opnå ved at ændre adfærd. Dernæst er der behov for en værdioplevelse. Jeg skal mærke, hvad jeg vil få ud af at ændre det, jeg gør. I eksemplet skal jeg opleve hvor meget energi, jeg får ud af at løbe. Når jeg til sidst accepterer, at det at løbe giver mere energi og gør mig glad, så vil det, som jeg føler og tror ikke længere være et filter. Filteret forsvinder.

Tænk over et resultat, der er afgørende for dig at nå. Det kan være et personligt mål, eller et vigtigt mål på arbejde. Stil derefter dig selv følgende spørgsmål:

______________________________________________________

  • Hvad får du ud af at nå resultatet?
  • Hvilken adfærd er afgørende for at nå resultatet – hvad skal du gøre anderledes?
  • Hvad har du behov for at vide noget om?
  • Har du de rette færdigheder?
  • Hvad føler du for det du skal gøre? Hvad føler du for resultatet?

______________________________________________________

Sørg for at fortælle en anden om dit resultat, og hvordan du skal ændre din adfærd. Det forpligter dig til at holde fokus. Jeg vil også anbefale, at du belønner dig selv for din nye adfærd. Og sørg for at notere alle dine succeser med din ændrede adfærd.

God fornøjelse!

Tags: , , , ,

Trackbacks/Pingbacks

  1. Kontrolcirklen – et værktøj til at skabe fokus det rette sted. | intenz A/S - 02. Nov, 2011

    [...] oktober delte vi Adfærdsmodellen – et af vores top 20 værktøjer – med dig i troen på, at vi, ved at dele nogle af [...]

Leave a Reply